Juleblå

Vi er næsten allerede halvvejs i julemåneden, og jeg føler mig ikke spor jule-overskuds-agtig. Nærmere træt og lidt juleblå. Sidste uge var endeløse arbejdstimer afbrudt af lidt søvn indimellem, og i weekenden stod jeg med hovedansvaret på en vagt, der endte i politi og tvangsmedicinering. Lidt for dramatisk og voldsomt, når jeg mest af alt trængte til julehygge, granduft og vanillekranse-bagning.

Nu har jeg brugt de sidste par dage på at forsøge at dæmpe efterreaktionerne derfra med hjemmesysler og tanker om, at Jesus jo netop blev født i Betlehem dengang for at møde os i vores magtesløshed, sårbarhed og hjælpeløshed. Sokker og stearinlys kan klare det meste, men min krop fortæller mig stadig, at det hele var lidt for meget.

Jeg er ikke typen, der stresser over jul. Det eneste, jeg behøver, er tid til julekontemplation og julefred. Ikke noget med forbruger-ræs herhjemme. I år har jeg besluttet at lave mine gaver selv, så jeg sparer penge og undgår midtbyen her i december. Tiden til eftertanke har endnu kun været her drypvis. Jeg trænger til et pusterum og efter de næste dages arbejde har jeg heldigvis fri i næsten en uge.

Indtil da vil jeg synge denne julesalme som min december-bøn:

"Ak, kom jeg vil oplukke
Mit hjerte, sjæl og sind
Med tusind længselssukke
Kom, Jesus, kom herind
Det er ej fremmed bolig
Du har den dyre købt
Her skal du blive trolig
I kærligheden svøbt"

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Undskyld vi er her

Rod

Vær velkommen, Ventetid