Opslag

Viser opslag fra august, 2013

Kontraster

Jeg kan næsten ikke rumme dem. Kontrasterne. Ikke lige i aften i hvert fald.  Jeg har brugt den sidste time på langt om længe at blive opdateret på borgerkrigen i Syrien oven på det kemiske civilangreb i onsdags. Mit hjerte bløder. På mit arbejde møder jeg andre katastroferamte. Her er årsagen ikke udefrakommende giftangreb, men et kaosfyldt landskab af forgiftede tanker og indre smerte. Her er unge mennesker, der i dén grad har oplevet, hvordan tilværelsen har tacklet dem hårdt og ufint, så de nu kæmper for at komme op at stå igen. Igen, mit hjerte bløder. Samtidig, så spekulerer jeg over, hvornår jeg mon får taget mig sammen til at hænge billeder op over min sofa. Min te har trukket for længe, og jeg irriterer mig over, at den er blevet bitter. Det skønne sensommervejr indbyder til udflugter - hvornår kan det mon blive? Og så er der de møder, jeg skal have forberedt mig til i næste uge, og venner, jeg gerne vil have set. Fra det store, globale til det mondæne og ligegyldige. Fra det

Hverdags-vidner

Billede
Vi har vel alle brug for vidner til vores tilværelse. Folk, der følger os tæt og ved, hvad vores dag er gået med. Nogen, der kender de små detaljer. Jeg bor 40 meter i fugleflugt fra en kær veninde. Hvilken velsignelse. Vi vandrer langs fortovet - til naboernes fornøjelse og morskab - frem og tilbage med lånte tærtefade, lune retter, blomsterbuketter, grill og andre gode ting. Vi arbejder begge to for tiden, så det er nemt lige at ses i en lille time ved midnatstid efter fyraften til en kort debrief og en bolle med ost. Eller på hjørnet med kaffe i thermokopper til en gåtur i Botanisk. I går da jeg kom hjem fra arbejde lå der nyplukkede ærteblomster og en seddel med påmindelsen om, at sommeren ikke er slut endnu. Det budskab lader jeg hermed gå videre. Nyd sensommervejret her i weekenden!

Overgange

Hvor har det været dejligt, og hvor har det været uvant, at vi danskere slet ikke har behøvet at brokke os over vejret denne sommer. Min ferie var kort (i forhold til uni-folket - alt er jo relativt!), men mit hjerte er stadig fyldt op af gode sommerminder; lange, lyse aftner, bålhygge, badning i Aarhus Fjord i smukke solnedgange og solskin, der har lyst op i alle kroge i sindet. Nu begynder det at være mørkt, når jeg står op (ja ja, jeg skal også op allerede 5.45), og forleden aften, da jeg gik tur i regnen med en kær veninde, så havde de små hjem i kvarteret stearinlys i vinduerne. Efteråret er på  vej. Har jeg nævnt, hvor meget jeg elsker årstidsskift? For de, der måtte spekulere over det, så faldt min praktik på plads i allersidste øjeblik på fuldkommen mirakuløs vis. Jeg er stadig overvældet og fuldt ud taknemmelig - og fordi alt så tydeligt er lagt til rette af Gud, så er det ikke svært at huske på, at han virkelig ér gået foran mig, og at jeg går i forudberedte gerninger med Gud