Vinter-klaustrofobiske følelser og store tanker på en mandag

Ud! Jeg vil ud! Ud i lyset. Ud hvor himlen er højt oppe, og hvor tankerne kan flyve frit. Ud fra de små, mørke rum. Ud fra vinterhiet. Ud fra indeklemte følelser og vintertriste hjerter. Ud hvor tingene begynder at spire og gro, og hvor alting om lidt emmer af liv og af kraft. Ud hvor fuglene synger, og kinderne bliver røde, fordi solen endnu er kølig og lavtstående.

I dag tog jeg solbriller på bare fordi. Nu sidder jeg i et solbeskinnet vindue med god kaffe på ét af yndlingstederne med en bunke artikler, som jeg langsomt læser mig igennem, mens jeg tænker store tanker. 

I weekenden var jeg på arbejde, hvor jeg havde en lang samtale med en frustreret pårørende, som på kafkask vis og helt reelt føler sig smidt rundt i et uigennemskueligt og snørklet system, som jeg jo er en del af. Hvor håber jeg på en dag at kunne se tilbage på et arbejdsliv, hvor jeg har været med til - enten i det store eller det små - at forbedre psykiatrien i Danmark. Der er intet så motiverende som lidt social indignation i hjertet, når man forbereder sig mentalt på en sæson af fordybelse i eksamener og bachelorskrivning.

Forhåbentligt bliver foråret ikke mere travlt, end at der også bliver tid til masser af kaffedrikning i Botanisk, anemoneture i skoven, øl på lune græsplæner og forårsfornemmelser. Hvis man har tænkt sig at forandre verden en lille smule, så får man jo også brug for sol i ansigtet og pauser fra det hele :-)


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Undskyld vi er her

Rod

Vær velkommen, Ventetid